Vinter (december, januar, februar).
Dagens længde er kort, og dyrene kommer først ud, når det begynder at lysne og ind igen ved fodringstid om aftenen ved 16.30 tiden. På dette tidspunkt er der uro i staldene, lige før de skal fodres. De får flere forskellige typer foder alt efter dyreart. De gængse typer foder er korn, mineraler, hø, wrap og halm. Så snart alle dyrene har fået deres portion foder, breder der sig en sagte gumlen, hvilket er en dejlig befriende og afstressende lyd. Alt og alle udsender ro og afslapning.
Hvis vinteren byder på megen frost kan vandhanen i stalden fryse til. Selvom dyrene er meget indenfor, så er det ikke nok til at afgive den varme, der skal til for at holde vandhanen optøet. Derfor har vi fået en ekstra vandhane i fyrrummet, som så fungerer uden problemer.
Vinteren byder også på megen rengøring i staldene. Der skal muges ud og strøges halm. At se et fjollet dyr, der hopper rundt i sit nye halm, giver os en stor glæde over det tunge arbejde.
I Januar og februar får vi mange små nye kalve. Det er altid en glæde og også lidt et væddemål. For hvem i familien får ret med, hvor mange dun belted kalve, vi får i denne omgang.
Forhåbentligt kommer der så meget sne, at vi kan kælke på vores
kæmpe bakke tæt på døren………
Forhåbentligt kommer der så meget frost, at vi kan lave glidebaner på søen og stå på skøjter, det sker lige bagved vores stald………..